Udskriv
 

De velsignede skvalderkål - et rollespil om naturens spisekammer

Et forløb om forårets betydning for folkesundheden før vitaminpillen og dybfryseren blev opfundet. Før i tiden kunne foråret være en svær tid at komme igennem, når det handlede om at blive mæt. Vinterens forråd var efterhånden ved at være tomt, og marker og køkkenhaver stod endnu nøgne. Hvis vinteren strakte sig til ind i marts, kunne det betyde sulte-tid for dyr og mennesker.
Kom ud og opdag, hvordan "ukrudt" som brændenælder og skvalderkål kan gøre nytte.

OBS: Forløbet kan gennemføres uden rollespillet, hvis I hellere vil det.
Om aktiviteten

Sted:

Grevemosehus

Målgruppe:

3. klasse, 4. klasse, 5. klasse

Fag/læreplan:

Skolefag: Natur/teknik, Skolefag: Hjemkundskab, Skolefag: Historie
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D

Varighed:

3 - 4 timer

Mål:

At eleverne får en fornemmelse af naturens vækstcyklus, og at fødevarer har en "sæson".
At eleverne stifter bekendskab med naturens spisekammer - og at nogle planter kan spises og andre ikke!
At eleverne får en indsigt i levevilkår blandt den jævne befolkning før/under industrialiseringen.

Drejebog:

Hvis I er med på rollespilsidéen:
Året er 1912, og I er en flok sultne elever og lærere, der ved en fejl ender hos skovløberkonen Ane i Grevemosehus. Efter grundige overvejelser om, hvor meget mad hun kan undvære, bliver I til sidst budt på middag i skovløberhuset – hvis I ellers vil hjælpe hende med at lave maden!
Alle drager i fællesskab ud for at samle urter i skoven. De skal supplere Anes tomme fadebur, hvis der skal være mad nok til alle. Derefter arbejder eleverne i mindre grupper med at fremstille en vitaminrig forårssuppe, brød og smør - samt evt. pandekager (hønsene er nemlig begyndt at lægge æg igen...). Der er også brug for nogle, der hugger brænde og tænder op på bålpladsen.
Når maden er klar, er der fælles forårs-middag i det gamle skovløberhus! Derefter opvask og oprydning.

Opgaver for lærere og pædagoger:

Forbered eleverne på rollespillet: at de skal leve sig ind i rollen som børn omkring år 1900, der er på besøg hos skovløberkonen og gerne vil have et måltid mad (I får et brev med nærmere beskrivelse af klassens "rolle" ca. en uge før I kommer).

Hjælpe grupperne med de praktiske gøremål.

Mere om aktiviteten:

Forberedelse før forløbet:
Tal gerne med eleverne om ”naturens køkkenhave” – og hvordan man før i tiden var mere afhængig af - og bedre til at udnytte vilde planter i sin husholdning.
Tal også gerne om, hvad det vil sige at være selvforsynende, om levevilkår omkring år 1900 på landet.




 
Booking
Klik her for at læse mere om hvordan du booker aktiviteten. Turen afholdes tirsdag, onsdag og torsdag.
 
Bemærk
Forløbet foregår som udgangspunkt som et rollespil, med mindre andet aftales.
 
Husk
Praktisk tøj efter årstiden til en dag i skoven.
En lille madpakke og drikke. Det er ikke sikkert, at alle bliver helt mætte af skovløberkonens slunkne forråd
 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk