Udskriv
 

I H. C. Andersens verden

Der var engang en mand ved navn Hans Christian Andersen. Han elskede at fortælle historier for børn og voksne. Historierne handlede om dyr, planter og om hverdagsting som alle på den tid kendte til: fyrtøj, tinsoldater, hyldetræer og porcelænsfigurer.

Men hvordan er det nu lige en hyldebøsse virker og kan en tinsoldat egentlig flyde?
Om aktiviteten

Sted:

Grevemosehus

Målgruppe:

2. klasse, 3. klasse, 4. klasse

Fag/læreplan:

Skolefag: Dansk
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D


Varighed:

3 - 4 timer

Mål:

At give eleverne en fornemmelse af den historiske periode som HC Andersens eventyr foregår i og et indblik i børns hverdag på den tid. Dette via fordybelse og indlevelse i konkrete elementer fra 3 eventyr (f.eks. Fyrtøjet, Den standhaftige tinsoldat og Hyldemor).

Drejebog:

Den historisk indrettede skovløberbolig Grevemosehus danner i dette forløb rammen om en rejse tilbage til HC Andersens tid og ind i hans eventyr-univers. Efter en fælles indledning, hvor vi taler om personen HC Andersen, opdeles eleverne i grupper og roterer herefter mellem 3 forskellige eventyr-værksteder, hver med aktiviteter, der relaterer sig til et eventyr. F.eks. vil eleverne på et værksted om ”Fyrtøjet” kunne møde heksen ved det hule træ, slå gnister med et fyrtøj, gå med et tornyster på ryggen osv.

Opgaver for lærere og pædagoger:

Læs ovennævnte (og gerne flere) eventyr af HC Andersen på forhånd, så eleverne kender handlingen og elementerne i dem før de kommer.



 
Booking
Klik her for at læse mere om hvordan du booker aktiviteten.
 
Husk
Husk tøj efter vejret da aktiviteterne primært foregår udendørs.

Mad og drikke til en dag i skoven.
 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk